Overførsel af billeder fra Samsung til Windows

Når du skal overføre billeder fra din Samsung mobil til din Windows PC, har du både mulighed for at lade automatiske synkroniseringsværktøjer gøre arbejdet, eller du kan overføre manuelt med kabel, når det passer dig. Uheld med telefoner kan jo forekomme, og derfor er den sikreste metode til overførsel af dine mindeværdige billeder at synkronisere til lagring i skyen, mens du er på farten. Google Fotos giver en gratis synkroniseringsmulighed til dine billeder og videoer, og er en præinstalleret standardfunktion på din Android-baserede Samsung mobil. Overfør billeder fra Samsung til PC nemt og hurtigt her.

Fordele ved automatisk synkronisering

Med synkronisering til cloudbaseret lagring kan du tilgå dine billeder og videoer fra alle dine enheder, hvor du er logget på med samme Google eller Samsung konto. Dette er en særligt stor fordel, hvis du mister din telefon, da du på denne måde ikke mister dine værdifulde data. Sådan kan du bekymringsløst lade det være op til for eksempel Google Fotos sikkert at gemme dine billeder og videoer. Hvis du har en lille datapakke i dit mobilabonnement, kan du fravælge overførsel af billeder på mobilt netværk. Så synkroniseres dine billeder til skyen, så snart du logger på et Wi-Fi netværk, helt uden at forbruge mobilt data.

Manuel overførsel

Det er også let at overføre dine billeder og videoer manuelt fra mobil til PC. Her kan du enten bruge det medfølgende USB-kabel til at skabe forbindelse mellem enhederne eller tilslutte via Bluetooth. I begge tilfælde kommer du ind på telefonen som et eksternt drev, hvor du finder og vælger dine billeder til overførsel på din PC. Hertil har Samsung som yderligere hjælp udviklet softwareprogrammet Samsung Kies til kommunikation og synkronisering mellem mobilenheder og PC samt Mac.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*